Normtidsgrundlag

Optimering - Effektiviser arbejdstiden

Effektivisering af medarbejdernes arbejdstid er ressourcebesparende for enhver virksomhed. Uanset om det drejer sig om kontorarbejde eller produktionsforløb, så er der tid og dermed penge at spare ved at udarbejde et normtidsgrundlag.

Beregn prisen for et produkt INKLUSIVE arbejdslønnen

Den effektive arbejdstid, og dermed arbejdsløn, for en hvilken som helst medarbejder kan ikke fastsættes uden en etableret normtid. Når normtiden er blevet fastsat, har virksomheden en konkret timepris for en given arbejdsopgave. Derved bliver omkostningerne for et produkt inklusive materiale og arbejdsløn et faktisk beløb, som virksomheden kan bruge i forhold til produktpriser og udgifter.

Sådan udføres det i praksis

For at få et overblik over hvad de enkelte produkter eller arbejdsopgaver kræver af arbejdstid, skal normtiden fastsættes, med den tid hver enkelt arbejdsopgave kræver.

Normtiden er det tidsforbrug, en erfaren medarbejder bruger på at udføre en opgave, når vedkommende arbejder med arbejdstakt 100.

Vi anvender 2 metoder til at fastsætte normtiden:

  1. Metode Tids Måling (MTM), hvor standardtiden udregnes syntetisk.
  2. Traditionelle arbejdsstudier, der både består af metodestudie og et efterfølgende urstudie.

Når normtiden er fundet, bruger vi specifikke formler til at beregne det forventede tidsforbrug for en given opgave.

Vi opbygger selve grundlaget for virksomheden ved at udregne normtiden, hvorefter vi rådgiver i forhold til optimering af de forskellige arbejdssituationer. Virksomhedsoptimering og rationalisering er vores speciale, og vi har årelang erfaring med mange forskellige typer af virksomheder og arbejdsopgaver.

Resultatet af effektiv arbejdstid

Med effektivisering af arbejdstiden med brug af normtider, er virksomheden sikret en ensartet tidsfastsættelse på de forskellige opgaver. Når prisen på et produkt kan udregnes inklusive arbejdslønnen, optimeres produktionen, og ressourcer frigives. Derfor er udregning af normtiden en yderst god investering for enhver virksomhed.

Få hjælp til at beregne og effektivisere arbejdstiden.

Kontakt os i dag og hør om mulighederne for netop din virksomhed.

 


Kontakt os og bestil et uforpligtende møde..

Ring:  97 44 20 25 - eller udfyld nedenstående.


* Dit navn

* E-mail

Tlf

Skriv en kort kommentar

Send
Den besked er sendt